Jeg er fritidsfotograf og lever derfor ikke af at tage billeder, men nyder udfordringen og holder af at mødes og arbejde med mennesker.
Jeg er 100% autodidakt og har ikke været på fotoskole eller andet. Det betyder at jeg arbejder uden altid at tage hensyn til det gyldne snit, tredjereglen eller andre gængse forestillinger om det perfekte billede. Jeg bruger ikke altid det samme filter eller andet der ensarter mine billeder og det betyder at jeg meget hen af vejen har min egen stil.
Jeg holder af at tage billeder, men holder lige så meget af at redigere og efterbehandle dem, derfor er selve fotoshootet den mindste del af et fotojob. Derudover bruger jeg som regel 5 gange så lang tid på efterarbejdet, hvor jeg beskærer, kigger på kontrast, farve, lys, skarphed mv.
Som du kan se, så tager jeg tit ud for at tage billeder. Det kan være en tur i skoven eller ligende med børnene, men jeg har også et lille hjemmestudie, hvor jeg bla. tager billeder med fokus på skygger og mørk baggrund, hvis der er brug for det.
Jeg holder mest af at tage billeder udendørs eller vil du have boudoir, så bruger jeg som oftest hjemmet som en kreativ ramme, for shootet.
Da jeg har et arbejde ved siden af RRW Foto, er det mest i weekenderne og evt. en friformiddag og en sjælden gang om eftermiddagen/aften, at jeg kan påtage mig jobs, men send en mail hvis du tænker at det jeg laver er noget for dig.
VH
RRW